Borgertopmødelogo


 Om borgertopmøderne

Resultater

Materialer

Video

Lyd

Kontakt


Borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen

På fire borgertopmøder rundt omkring i landet fik borgerne den 1. november 2008 lejlighed til at komme med forslag til de regionale politikere om, hvordan sundhedsvæsenet i Danmark skal udvikle sig de næste 10-15 år.

For første gang nogensinde i Danmark deltog 800 borgere i fire borgertopmøder på præcis samme tid og efter det samme program. I alt var der sendt invitationer ud til 24.000 danskere, som fik mulighed for at tilmelde sig borgertopmøderne.

I direkte forlængelse af topmøderne indbød Danske Regioner de centrale aktører på det sundhedspolitiske område i Danmark til et sundhedspolitisk topmøde – hvor udgangspunktet for diskussionerne var borgernes tilbagemeldinger. På topmødet, som fandt sted den 14. og 15. januar 2009, deltog mere end 100 politikere fra regionsråd, Folketinget, kommunalbestyrelser og patient- og personaleorganisationer.

Du kan læse mere om det sundhedspolitiske topmøde i publikationen Sundhedspolitisk topmøde - opfølgning på regionernes borgertopmøder

Du kan også høre lydoptagelser med nogle af de medvirkende

RegionHovedstadenLogo RegionSjaellandLogo RegionMidtjyllandLogo RegionNordjyllandLogo

DanskeRegionerLogo TeknologiraadetLogo